CV

Jeg har det meste af mit liv formidlet, kommunikeret og undervist i den ene eller anden form. Jeg er et engageret menneske, der har det bedst med opgaver, der har betydning for mennesker og samfund. Jeg hylder og dyrker det kreative og tror på, at det findes i mange afskygninger og i alle mennesker.

Klik punkterne for at folde op og i for nærmere beskrivelser

Mine uddannelser

Eksamineret i Opstart og drift af virksomhed.
Indhold: Mission, vision, værdigrundlag; Forretningsgrundlag; Produkter, produktportefølje, EFU-model; Prisfastsættelse; Målgruppeanalyse, niche; Konkurrentanalyse; Salg, markedsføring, branding, visuel identitet, website, logo, tagline, nyhedsbreve; Strategi og handlingsplan; Økonomi, budget, drift, moms og skat, årshjul; Jura, virksomhedsform, kontrakter, salgs- og leveringsbetingelser; Salg og salgsteknik, BALA-model; Forretningsplan; Målsætning og SMUK-model; Persona-beskrivelser; SWOT-analyse; Netværk, LinkedIn; Pitch.
Underviser: Anne Rohde – direktør og indehaver hos Rohde-cc Academy.

Ni-ugers kursus med workshops og fokus på udvikling af egen virksomhed.
Indhold: Markedsføring, Website og SEO, Netværk, PR, Præsentationsteknik, Salg, Økonomi, Yndlingschef, Prissætning.
Underviser: Hanne Wick – forfatter til “Iværksætterhåndbogen” (Turbine 2016).

Éndagskursus med fokus på individuel træning af speak og indtaling til podcast mv.
Opvarmingsøvelser, åndedrætsøvelser og praktisk træning af speak.

Diplomuddannelsen til Fagjournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

1.-delseksamen:
Udredende om kørestolsbrugeres brug af offentlig transport.
Karakter: 10.

Hovedopgave:
Et magasin om IT og Teknologi i folkeskolen.
Karakter: 12.

Uddannelsens opbygning og indhold:
Diplomuddannelsen i journalistik er en et-årig fuldtidsuddannelse for akademikere og andre med en videregående uddannelse af minimum 3 års varighed. Den har til formål at give de studerende indsigt i journalistikkens traditioner og produktionsbetingelser og redskaber til at udnytte og omstille deres tidligere erhvervede faglige indsigt og arbejdsmetode til den journalistiske arbejds- og fremstillingsform.

Den studerende opnår gennem uddannelsen:

  • Indsigt i nationale og internationale medieforhold og udviklingstendenser
  • Viden om de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til formidling i informations- og massemedier og om massemediernes nyhedskriterier og produktionsvilkår.
  • Indsigt i de vilkår og muligheder, der knytter sig til en kvalitativ udvikling af mediernes dækning af svært tilgængeligt stof.
  • Færdigheder i at vurdere og analysere medieprodukter med inddragelse af indholdsmæssige, etiske, sproglige og æstetiske aspekter.
  • Færdigheder i fremstilling af journalistiske produkter i trykte medier, netmedier, radio og tv fra idé, research og formidling til redigering og færdig præsentation.
  • Færdigheder i at omsætte egen faglig metode og viden til kvalificeret journalistik.

Uddannelsens discipliner:

  • Mediekundskab
  • Pressejura og etik
  • Sprog i medierne
  • Journalistik
  • Eksamensprojekt
  • Hovedopgave

Ved siden af job som højskolelærer studerede jeg Film- og TV-Kundskab ved Jysk Åbent Universitet. Jeg gennemførte fagene Filmhistorie, Filmanalyse, Medieanalyse og Filmproduktion.
Mangler stadig at afslutte et par fag, for at få en egentlig titel. Det når jeg vist ikke…

Den frie Lærerskole uddanner til de frie skoler – Friskoler, Efterskoler og Højskoler.

Jeg lavede speciale i »Film- og Billedkultur«, som handlede om mediepædagogik, film-analyse, samt film og billeders brug og betydning i vores kultur.

Min årsopgave på 4. årgang havde titlen »Hypercard i undervisningen«.
Det var en tidlig udgave af eLearning (selvom det begreb ikke eksisterede på det tidspunkt), og min vejleder skrev i sin bedømmelse blandt andet:
“Konkluderende er opgaven af meget høj standard, er veldisponeret og et stykke pionerarbejde inden for de frie skoler. Kasper behersker i høj grad at betjene, forstå og bruge en computer. Brugen af disse færdigheder kommer tydeligt til udtryk i det foreliggende arbejde. Graden af indsigt i et multimedie er på et højt niveau.”

Undervejs i uddannelsen havde jeg fagene: Mediepædagogik, Fysik/kemi, Matematik, Biologi/geografi, Natur/samfund, Idræt, Dansk, Engelsk, Historie, Pædagogik/psykologi, Religion, Drama og Musik.

Jeg er matematisk-fysisk student fra Viborg Amtsgymnasium, med fine karakterer over hele linjen.

Generelt
Vild med at lære nyt og skrap til lynhurtigt at nå et højt niveau i ny software.

Maker-teknologier
• 3D-print
• Lasercut
• Microcontrollere: Micro:bit, Arduino
• LEGO Mindstorms
• Folieskærer

Programmering og web
Javascript, Python, Blok (Scratch mv.) HTML, CSS, WordPress.

Adobe-pakken
Illustrator, Photoshop, InDesign, Premiere, Audition, Animate.

Grafik, foto, video og lyd
Inkscape, Affinity Photo, Capture One, Final Cut Pro, Audacity.

Office-pakken
Word, Excel, PowerPoint.

Klik punkterne for at folde op og i for nærmere beskrivelser

Mine jobs og erfaringer

Jeg arbejder fuld tid i firmaet Communiko, som jeg har sammen med Claus Rickers.
Vi har lavet sprogundervisnings-portalen Dansk for dig, og vi laver desuden eLearning-materiale, undervisnings- og reklamefilm, informationsvideoer, fotos mv.

Opgaver indenfor didaktisk design og god, pædagogisk brug af IT, teknologi i undervisningen på VIAs mange uddannelser.
Afholdt kurser i bruge af Maker-teknologier: 3D-print, Laserskæring og Microcontrollere.
Desuden opgaver indenfor IT-support og AV.

Enkeltmandsvirksomhed indenfor film, foto, web og grafik.

Konsulentbistand til lærere og skoler, med henblik på at fremme engineering og fornuftig brug af maker-teknologier i naturfagsundervisningen:
LEGO Mindstorms, 3D-print, Laserskæring, Microcontrollere mv.
Herudover opgaver for Astra, Naturvidenskabernes Hus og Engineer the Future.
Jeg havde desuden kommunikationsopgaver for Engineering Lab i form af alt fra SoMe, produktion af tekst, foto og grafik til både web og tryk samt videoproduktion fra idé til færdigt produkt.

Egmont Højskolen i Hou er en dansk folkehøjskole med særligt ansvar over for mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Mine fag lå primært indenfor diverse medie-faglige områder: Video, Foto, Journalistik, Grafik, Web, Film, Lyd mv.
Desuden initiativtager til indførelse af forskellige maker-teknolgier i undervisningen: LEGO MIndstorms, 3D-print, Programmering.
Underviste også i flere andre fag: Astronomi, Filmanalyse, Idrætsfag mv.

I de sidtste par år af min ansættelse blev en del af min stilling ændret, så jeg fungerede som højskolens kommunikationsmedarbejder.
Opgaverne bestod i strategiudvikling, pressearbejde, produktion af diverse typer af PR-materiale, informationsvideoer samt indhold til web og sociale medier.

Desuden fungerede jeg som kort-kursusleder, P-mødeleder og kontaktperson for elever med både fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.

I www’s gryende ungdom stod jeg for at etablere og udvikle Øko-nets hjemmeside. Enkelte af de oprindelige sider kan stadig findes på sitet.
Øko-net er en privat miljøforening (http://eco-net.dk), som jeg var med til at starte mens jeg læste på Den frie Lærerskole.

I mit første lærerjob efter endt læreruddannelse underviste jeg i almindelige skolefag og var desuden computeransvarlig.
Jeg deltog i konferencen »Creating our Online Future. Imperatives for Education«, hvor jeg bl.a. oplevede Seymour Papert, som lige siden har været en stor inspiration i mit virke som underviser med it og teknologi.

Mine opgaver var dels at implementere computere i centerets daglige arbejde, bla. ved instruktion af de øvrige ansatte, dels at udføre sekretærarbejde som korrekturlæsning og brevskrivning for centerets leder.
Forskningscenteret havde købt nye, moderne computere – Macintosh Classic – som jeg hurtigt forelskede mig i. Jeg har haft en (lidt for dyr) hang til Apple-produkter lige siden…

Tiden efter færdiggjort studentereksamen brugte jeg til at afprøve mine pædagogiske evner ved forskellige jobs som pædagogmedhjælper.
Ind imellem de forskellige ansættelser var jeg på et par dannelses-rejser til USA/Caribien og Nepal.
Jeg var desuden på et 6-måneders højskoleophold på Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Jeg har altid været optaget af naturvidenskabelige og teknologiske emner – fx. astronomi, evolution, computere, programmering mv.

Jeg har gennem hele livet deltaget i foreningsarbejde – oftest i forskellige idræts-sammenhænge, som både udøver, træner/instruktør og gennem bestyrelsesarbejde.
Jeg har også siddet en periode i skolebestyrelsen på min søns skole.

I tiden med celluloid film var jeg ivrig amatørfotograf. Efter investering i digitalt kameraudstyr har jeg genopvakt denne interesse i moderne udgave, og har gennem mit firma produceret fotos i flere sammenhænge – bla. til magasinet Helse.